Beskrivelse
Parada de Atauta
Dominio de Atauta
Imponerende balance
Vinen demonstrerer en imponerende balance mellem frugtfylde og cool saftighed, som det specielle klima i en kilometers højde i den østlige del af Ribera del Duero giver. Egen er flot integreret, og mange smagsnuancer kommer frem ved luftning/dekantering. Den overrasker ved at være hurtigere klar end domænets topvine men vil også fortsat udvikle sig de næste 5 år. Til godt oksekød, stegt lam, risretter med kød og svampe, modne oste -og gedekød, som man bruger lokalt.
Druerne kommer fra 80-100 årige vinstokke i Atautadalens kølige zoner, og de høstes ret tidligt for at bevare friskheden og gæres i ståltanke og lagres 12 mdr. i små barriques af fransk eg, ca. 50% nye, hvor også den malolaktiske gæring sker. Følelige men moderate tanniner, mørke bær, urter, mokka, viol, sort peber og vanilje fra fadene. Frisk syre balancerer fint den tætte frugt.
Fakta
Område: Ribera Del Duero
Druesort(er): Tempranillo
Alk%: 15,00%
Vindyrkning: Traditionel
Dominio de Atauta
Byen Atauta ligger i Soria regionen i den østlige del af Ribera del Duero og har kun ca. 1000 indbyggere men en lang vinhistorie. For 600 år siden byggede man her vingårdene direkte i kalkklipperne. I 1999 videreførte Dominio de Atauta traditionen med et moderne vinhus skåret ind i klippesiden. Udefra ligner det en beskeden bondegård, men huset har 3. etager under sig. På hver etage sker et trin i vinifikationen. Tyngdekraft erstatter dermed pumper og transporterer vinen til næste led i vinifikationen en etage længere nede.






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.